Sagde Jesus, at han var Gud?

Citater fra Jesus – Er Jesus Gud? Læs disse interessante citater fra Jesus:

Tre af de disciple, som alle døde for deres tro på Jesus, var overbevidste om det:

Paulus: “Vi kan se den usynlige Gud ved at se hans Søn, som er Herre over alt det skabte. ” (1)

Johannes: “Ordet var til fra begyndelsen, sammen med Gud. ” (2)

Peter: “Indvi jer helt til at følge Kristus som jeres Herre.” (3)

 

Men hvad med Jesus selv? Identificerede han sig som Gud? Ifølge Bibelen, som er den mest dokumenterede kilde vi har, gjorde han det absolut! Nedenunder kan du læse nogle af de påstande han kom med.

Levede før Abraham

“Jeres stamfar Abraham så med glæde frem til den dag, jeg skulle komme. Han fik lov at se mig, og han frydede sig over det.””Du er ikke engang 50 år, og så påstår du at have set Abraham!” protesterede de. Jesus svarede: “Det siger jeg jer: Jeg har levet, fra længe før Abraham blev født.” Det blev dem for meget, og de begyndte at samle sten op for at slå ham ihjel, men Jesus forsvandt i mængden og gik bort fra tempelområdet.(4)

Lige med Gud

“Jeg og Faderen, vi er ét.” Da begyndte de igen at samle sten op for at slå ham ihjel. Men han sagde: “Jeg har udført mange gode gerninger, som min Far har bedt mig om at gøre. Hvilken af dem er det, I vil stene mig for?”
“Du skal ikke stenes for nogen god gerning,” svarede de. “Men du skal dø, fordi du håner Gud. Du er kun et menneske, men du gør dig til ét med Gud!” (5)

At se Jesus er, at se Gud

Da råbte Jesus: »De, der tror på mig, tror ikke kun på mig, men på ham, der sendte mig. Og de, der ser mig, ser ham, der sendte mig. Jeg er kommet for at bringe lys ind i denne mørke verden, så de, der tror på mig, ikke skal forblive i mørket. Hvis mennesker hører mine ord, men ikke adlyder, så er det ikke mig, der dømmer dem. Jeg er kommet for at frelse mennesker, ikke for at dømme dem. Men de, der forkaster mig og mine ord, vil på dommens dag blive dømt af de ord, som de har hørt mig sige. (6)

Sagde han var deres Herre

I kalder mig ‘Herre’ og ‘Mester’, og det gør I med rette, for det er jeg. (7)

“Jeg er vejen, sandheden og livet”

Jesus svarede: »Jeg er Vejen og Sandheden og Livet. Ingen kan komme til Faderen uden gennem mig. Havde I forstået hvem jeg er, ville I også have forstået, hvem min Far er. Men I skal snart forstå, hvem han er, og I har set ham.«»Herre, vis os Faderen!« bad Filip. »Det er alt, hvad vi ønsker.«»Er du stadig ikke klar over, hvem jeg er, Filip?« spurgte Jesus. »Og det efter, at jeg har været så lang tid sammen med jer! Den, som har set mig, har set Faderen. Hvorfor siger du så: ‘Vis os Faderen’? Tror du da ikke, at jeg er ét med Faderen, og at Faderen er ét med mig? Det jeg siger til jer, kommer ikke fra mig selv, men fra Faderen, som bor i mig. Og det er også ham, der gør sine gerninger gennem mig. Tro mig, når jeg siger, at jeg er ét med Faderen, og Faderen er ét med mig. Men vil I ikke tro det, så tro på grund af de undere, I har set mig gøre. (8)

 

Sådan beskrev han sig selv…

“Jeg er det brød der giver liv”

Jesus svarede: »Det siger jeg jer: Det var ikke Moses, der gav dem brød. Det var min Far. Og han tilbyder jer nu det virkelige brød fra Himlen. Guds brød er den, som kommer ned fra Himlen, den, som giver liv til mennesker.«»Så giv os det brød hver dag!« sagde de alle sammen. Jesus svarede: »Jeg er det brød, der giver liv. Ingen af dem, der kommer til mig, vil nogen sinde sulte; og den, der tror på mig, vil aldrig mere tørste. Men som jeg har sagt jer før: I tror det ikke, selv om I har set mig. Dog er der nogle, som vil komme til mig, nemlig alle dem, som Faderen giver mig, og dem vil jeg aldrig vise bort. Jeg er jo kommet fra Himlen, ikke for at gøre det, jeg selv vil, men for at gøre det, min Far vil. (9)

“Jeg er verdens lys”

Jesus fortsatte med at tale til folkeskaren: »Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, kommer ikke til at vandre i mørket, men får livets lys.« (10)

“Jeg giver dem evigt liv”

Mine får adlyder min stemme. Jeg kender dem, og de følger mig. Jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig gå fortabt. Ingen kan rive dem ud af min hånd. Min Far, som har givet mig dem, har større magt end nogen anden, og ingen kan rive dem ud af min Fars hånd. Jeg og Faderen, vi er ét.« Da begyndte de igen at samle sten op for at slå ham ihjel. (11)

I skal ære sønnen ligesom I ærer faderen

“Faderen vil ikke selv dømme nogen, men han har overgivet al domsafsigelse til Sønnen, for at alle skal ære Sønnen, ligesom de ærer Faderen. Hvis I ikke ærer Sønnen, som Faderen har sendt til jer, ærer I heller ikke Faderen.” (12)

Kan tilgive synder

Jeg vil nu vise jer, at Menneskesønnen har magt på jorden til at tilgive synder. Med disse ord vendte han sig til den lamme mand og sagde: ‘Rejs dig op, tag din båre og gå hjem!’« Manden rejste sig da og gik sin vej.
Da folk så det, blev de fyldt af ærefrygt og lovpriste Gud, som havde givet et menneske en sådan magt. (13)

Ikke af denne verden

»Jeg kommer ovenfra,« svarede Jesus. »I tilhører denne verden, men det gør jeg ikke. 24Derfor sagde jeg, at I kommer til at dø i jeres synder. For kun hvis I tror på, at jeg er den, jeg er, kan I undgå at dø i jeres synder.« (14)

 

Hvad han sagde han ville gøre her…

For at dø i vores sted

“Tyven kommer kun for at stjæle, slagte og ødelægge, men jeg er kommet, for at de skal have liv, ja overflod af liv.«
Den gode hyrde ofrer sit liv for fårene. Jesus fortsatte: »Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde vover sit liv for at redde fårene.” og “Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og de kender mig, 15ligesom Faderen kender mig, og jeg kender ham. Og jeg vil ofre mit liv for at redde fårene.” (15)

For at genopstå fra de døde

“for Jesus var optaget af at undervise sine disciple. Han sagde bl.a. til dem: »Menneskesønnen skal snart gives i menneskers vold og blive dræbt. Men på den tredje dag genopstår jeg fra de døde.” (16)

For at frelse os – og give os evigt liv

Johannes: “Gud elskede nemlig verden så højt, at han gav sin eneste Søn, for at enhver, der tror på ham, ikke skal gå fortabt, men få det evige liv. Gud sendte ikke sin Søn til verden for at dømme verden, men for at verden gennem ham kunne opleve frelse. De, der tror på ham, bliver ikke dømt. Men de, der ikke tror på ham, er allerede dømt, for de har nægtet at tro på Guds egen Søn. ” (17)

Give os evigt liv

Min Far vil nemlig, at alle, der ser Sønnen og tror på ham, skal have evigt liv, og at jeg skal oprejse dem fra de døde på den sidste dag.« (18)

Have en relation med os

“De, der elsker mig, holder fast ved mine befalinger og adlyder dem. Og de, der elsker mig, vil blive elsket af min Far, og jeg vil elske dem og åbenbare mig selv for dem.” og Jesus svarede: »Fordi de, der elsker mig, vil gøre det, jeg siger til dem. Derfor vil min Far også elske dem, og vi vil komme og tage bolig i dem. (19)

 

(1) Kol 1:15
(2) Johs 1:2
(3) 1Peter 3:15
(4) Johs 8:56-58
(5) Johs 10:30-33
(6) Johs 12:44-46
(7) Johs 13:13
(8) Johs 14:6-9
(9) Johs 6:32-35
(10) Johs 8:12
(11) Johs 10:27,28
(12) Johs 5:22,23
(13) Matthæus 9:6-8
(14) Johs 8:23,24
(15) Johs 10:10-11,14-15
(16) Mark 9:31
(17) Johs 3:16-18
(18) Johs 6:40
(19) Johs 14:21,23